lejrskole i Allinge-Sandvig på Nordbornholm
Lejrskole i Allinge i Sandvig by på Danhostel Sandvig – Den ultimative beliggenhed på Bornholm. Danhostel Sandvig ligger midt i Sandvig by på Nordbornholm. Kun 2 km fra Allinge centrum.
Sandvig er et lille fiskerleje og er samtidig Bornholms nordligste by. Sandvig er igennem åerne vokset sammen med Allinge by og byerne omtales derfor nu blot som Allinge-Sandvig.
Der findes, kiosker, minigolf og en del spiserestauranter både i Sandvig og i Allinge. De fleste steder er sommer steder, men der er også steder der er helårsåbent.
Her findes også en dejlig stor sandstrand og ikke mindst smukke klipper lige uden for vores dør.
Nærmeste indkøb findes ved Allinge havn ca. 2 km væk.
I gåafstand fra Danhostel Sandvig ligger Hammershus slotsruin, Hammerknuden med dens storslåede natur og Moseløkkens Stenbrudsmuseum. Se alle attraktioner i gåafstand fra Danhostel Sandvig her. Det giver en god beliggenhed for jeres lejrskoletur da I kan gå til meget af det der gør Bornholm så speciel.
Går man langs cykelstien til Allinge passerer man et af Danmarks største helleristningsfelter, Madsebakke (som i 2020 blev overgået af Hammersholm, som er et område der ligger lidt længere sydpå end Madsebakke). Tættere på Allinge kommer man forbi den russiske kirkegård.
Strand kun 200 meter væk.
I området findes gåde vandreruter, cykelstier, MTB trails og mulighed for mange outdoor aktiviteter. Læs mere om outdoor aktiviteter her.