Tag på loppemarkeder og i genbrugsbutikker på Bornholm
Bornholm har noget dejligt og efterhånden sjældent at byde på, nemlig de helt gammeldags og altid billige foreningens loppemarkeder. Foreningslivet er vigtigt når man bor på en lille ø, med små samfund der skal være fyldt med liv også om vinteren. De mange foreninger samler hele året sammen til deres årlige loppemarkeder, som altid tiltrække mange kunder.
Og selvfølgelig er her også et hav af gode genbrugsbutikker hvor priserne mange steder er dejligt lave, så alle kan være med.
Vi anbefaler desuden tirsdagsmarked på strandpromenaden i Sandvig hele sommeren.
Book din ferie på Bornholm her.
Billigt fordi ingen får følelserne i klemme
Det gode ved forenings loppemarkeder er at prisen altid er lav på de mange spændende ting. Det handler i mange tilfælde om at de ting der sælges, ikke har nogen affektionsværdi for dem der sælger dem. De skal bare af med det hele inden dagen er omme, og helst have så meget som muligt solgt. På den måde kan du altså også støtte de lokale foreninger, ved at komme til disse loppemarkeder.
Let og overskueligt
Der er mange ting, når man samler sammen et helt år, og det er heldigvis gjort overskueligt. De mange frivillige deler tingene op, så de er inddelt i kategorier. Således at eks. bøger, nips, legetøj, køkkenting, møbler osv. er delt op. Det gør det overskueligt og nemt at gå efter lige det man gerne vil have.
Kom i god tid, meget god tid…
Loppemarkederne fra de store foreninger er meget populære både blandt Bornholmere og turister. Hvis man skal gøre sig håb om at komme til ved de mange borde og købe noget, så skal man komme i god tid. De mest ivrige kommer gerne en halv time før loppemarkedet åbner, og står klar lige bag snoren. Så snart den klippes løbes der ind på pladsen. Efter den første time kan man godt forvente at det meste et rippet. Kom derfor i god tid, løb, grin og tag det som en oplevelse.
Genbrugsbutikker på Bornholm
Vi har her lavet en liste over genbrugsbutikker på Bornholm, opdateret senest september 2024. Disse butikker har som udgangspunkt åbent hele året men varierende. Brug google kortet herunder til at finde en genbrugsbutik og se deres åbningstider ved at klikke videre til Google maps.