Regler i forbindelse med lejrskoleophold
Danhostel Sandvigs regler for lejrskoler og studieture
For at alle gæster kan få et rart og hyggeligt ophold bedes Danhostel Sandvigs almindelige husorden og nedenstående vandrerhjemsregler venligst respekteret. Vi modtager alle lærer og elever med et smil og en forventning om at det bliver en god oplevelse både for os og jer. I får en velkomsthilsen og en intro af en af værterne ved ankomst inden i checker ind.
Vi gør opmærksom på at Danhostel Sandvig er privatejet og drives af os, værtsparret. Vi holder meget af vores sted og passer godt på det. Vi forventer at lærer og elever respektere dette og hjælper os med at passe på vores sted.
Regler for lejrskoler
Danhostel Sandvig er lukket for ekspedition midt på dagen fra kl. 10.00 – kl. 16.00.
Brug af senge linned er obligatorisk og må medbringes eller lejes/købes på Danhostel Sandvig. Af hygiejniske grunde er sovepose ikke tilladt.
Linned til leje skal bestilles minimum en uge før ankomst.
Af hensyn til andre gæster og jeres kammerater skal der være absolut ro på vandrerhjemmet i tidsrummet kl. 22.00 – 7.00.
Alkohol og andre rusmidler må ikke medbringes eller indtages på Danhostel Sandvig område. I spisesal kan alkohol der er købt på stedet nydes af lærer eller studerende over 18 år.
Rygning må kun foregå i de afmærkede udendørs rygeområder. Rygning på værelser medfører erstatningsafgift på 2.000 kr.
Vi forventer at læreren sørger for at senge- og spisetider overholdes og at læreren hver dag efterser den daglige orden. Løben, råben, sidde i vinduerne og lignende samt afspilning af musik er ikke tilladt på noget tidspunkt at døgnet. Vild og højlydt leg henvises til stranden eller græsarealet ved Hammerknuden.
Lederen har det fulde ansvar for gruppens opførsel.
Eleverne må ikke bo på vandrerhjemmet uden lærer.
ud-checkning er kl. 10.00 på afrejsedagen, hvor nøgler skal afleveres i receptionen.
Bortkomne nøgler skal erstattes og faktureres til skolen, gebyr 1.500,-.
Læs afbestillings og betalingsregler her (nederst på siden).