Personligt Værtskab – Om værtsfamilien
Personligt Værtskab på Danhostel Sandvig
Vi består af Line (40), Peter (41) og Mia (12) samt vores 2 katte. Vi har overtaget Danhostel Sandvig Vandrerhjem i januar 2020 og har derfor kastet os ud i det eventyr det er, at drive et vandrerhjem. I ryggen har vi mere end 60 andre dygtige Danhostel værter, som hjælper os godt i gang, og sikre at vi allerede fra start af, kan give en god oplevelse til både lejrskoler, grupper og feriegæster.
(Billedet er fra 2022 – Island.)
Danhostel Sandvig Vandrerhjem er vores hjem
Vi bor fast på Danhostel Sandvig Vandrerhjem hele året, og kan derfor nemt betjene vores gæster og få plads til privatlivet også. At vi bor her om vinteren betyder også, at vi lettere kan åbne op uden for sæsonen for eks. håndværkere, grupper eller andre overnattende. Kontakt os på tlf. eller mail hvis I have behov for overnatning uden for vores faste åbningsperiode som i 2022 er fra start marts til midt oktober.
Lidt om Peter
Peter er uddannet bygningssnedker og har tidligere arbejdet indenfor håndværksfag og servicefag. Han kan derfor fikse det meste og sørger for at alt fungere på vores sted. Peter er også en mand der er glad for mad, og især god og veltilberedt mad. Derfor er han også chefen i køkkenet, der sørger for at alle får noget god mad under deres ophold på Danhostel Sandvig Vandrerhjem. Peter er født i Herlev men har efter mange års ferie forelsket sig i Bornholm, og været glad for muligheden for at bo her fast.
Lidt om Line
Line er uddannet grafiker og har arbejdet med markedsføring i mange år, de sidste syv inden overtagelsen på Danhostel Sandvig, var på Danhostels Hovedkontor. Hun kender derfor en del til livet som vandrerhjemsvært, bookingsystemer og markedsføring. Line er født og opvokset på Bornholm, og har boet her de første 22 år af dit liv. Det var derfor også en stor glæde at kunne vende hjem til fødeøen efter mange år bosiddende i København. Line sidder også i Danhostels bestyrelse.
Vi har begge tidligere arbejdet i detailbranchen og med service og rengøring. Vi er derfor klar til at modtage vores gæster med et smil, og give alle den bedste oplevelse på deres ferie på Bornholm.